It-relateret økonomisk kriminalitet bliver for hvert år mere og mere udbredt. For at sikre den bedst mulige samlede indsats mod kriminaliteten ønskede Det Kriminalpræventive Råd en analyse af, hvem der samarbejder på området i dag og hvordan dette samarbejde foregår.

Vil du vide mere?

Mille Urioste

Seniorkonsulent

Med udgangspunkt i en social netværks-analytisk tilgang har MBC for Det Kriminalpræventive Råd kortlagt, hvilke primære aktører, der i dag samarbejder om it-relateret økonomisk kriminalitet, herunder deres fokus, betingelser og specifikke samarbejdsrelationer. Derudover har MBC med afsæt i analysen peget på konkrete anbefalinger til styrker og muligheder for samarbejdet på området fremover.

It-relateret økonomisk kriminalitet er i rivende udvikling. Flere og flere danskere udsættes for phishing (svindel via e-mail), smishing (svindel via SMS) og vishing (svindel via telefonopkald). Samtidig er det et område, der går så hurtigt, at det hidtil har været uklart, præcist hvilke aktører, der arbejder med hvad på området, herunder hvorvidt disse aktører samarbejder og endelig, hvordan samarbejdet på bedst mulig vis kan struktureres. Dette har MBC derfor kortlagt for Det Kriminalpræventive Råd.

Analysen tager afsæt i en social netværks-analytisk tilgang, hvor relevante aktører på området er blevet interviewet i et dybdegående kvalitativt interviews vedrørende deres nuværende arbejde på området, samarbejde med øvrige aktører samt hvilke styrker og handlemuligheder, de ser for det fremtidige arbejde på området.

Analysen blev desuden indledt med en desk research samt ekspertinterviews med førende forskere og videnspersoner på området. Endelig blev der gennemført en befolkningsundersøgelse af befolkningens oplevelse af aktørbilledet, herunder om den gængse dansker oplevede, at det var tydeligt, hvor man kan søge hjælp i tilfælde af, at man udsættes for it-relateret økonomisk kriminalitet.

Opsummerende byggede analysen på:

  • En desk research af eksisterende viden på området, herunder lovmateriale på både nationalt og internationalt plan
  • Ekspertinterviews med førende forskere og videnspersoner på området
  • Aktørkortlægning ved hjælp af social netværksanalyse
  • Befolkningsundersøgelse

Seneste cases