Registeranalyser
MBC har omfattende erfaring med at strukturere store datamængder og at udlede og formidle de væsentlige resultater.
Mange organisationer har stor værdi af at opgøre og synliggøre resultaterne af deres indsatser og/eller i præcise størrelsesordener at opgøre omfanget af problemer, som de ønsker at reducere. Det være sig mismatch mellem udbud og efterspørgsel i forhold til uddannelse og arbejdsmarked, frafald fra uddannelser, manglende social mobilitet, uligheder osv.
Samtidig er det frugtbart at følge resultater over tid og at have viden om, hvilken vej, udviklingen går og kan forventes at gå i fremtiden. Hermed styrkes muligheden for styring og rettidig handling.
I den sammenhæng er registeranalyser velegnet til meget systematiske og totale opgørelser for den danske befolkning og delpopulationer heraf.
Registeranalyse er en kvantitativ forskningsmetode, der benytter data fra eksisterende registre (registerdata), typisk oplysninger om individer såsom demografiske forhold, sundhed, uddannelse, indkomst eller beskæftigelse, og kan give et detaljeret billede af sammenhænge på tværs af store grupper. Den bruges til at undersøge specifikke populationer eller fænomener ved at analysere store mængder data på individniveau. Registerdata er ofte detaljerede og kan strække sig over lange perioder, hvilket muliggør longitudinelle studier, der følger personer eller grupper over tid. Fordelene inkluderer adgang til data fra hele populationer.
Når vi arbejder med registerdata, benytter vi os af vores:
- Forskeradgang til Danmarks Statistik,
- Indgående kendskab til en række andre registre
- Store erfaring med at foretage og formidle statistiske analyser